Behandling hos psykologen – med fokus på seniorlivets udfordringer
Som autoriseret psykolog og specialist i gerontopsykologi tilbyder jeg psykologisk behandling til voksne og især seniorer, der oplever særlige udfordringer i den sidste fase af livet. Det kan være følelser af tab, ensomhed, livsforandringer, manglende retning eller andre belastninger, som kan påvirke livskvaliteten i seniorlivet.
Jeg møder dig med åbenhed, ro og rummelighed i et trygt og fortroligt rum, hvor samtalerne altid tager udgangspunkt i dig, dine behov og din livssituation. Det vigtigste er, at du føler dig hørt og forstået, så vi sammen kan finde veje til mere trivsel og balance.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Livsændringer og overgangsfaser
Mange seniorer oplever, at livet ændrer sig – fx ved pension, tab af livsrolle, børn, der flytter hjemmefra eller ændringer i helbred og krop. Samtalerne kan give dig støtte til at skabe mening og ny retning i hverdagen.
Sorg, tab og tab af nære relationer
Tab kan opleves særlig tungt i seniorlivet, både når det gælder tab af ægtefælle, venner, en hverdag eller funktioner. Vi arbejder blidt med sorgen, så den får plads, og du kan finde fodfæste igen.
Ensomhed og livskvalitet
Ensomme tanker kan fylde meget, også når netværket ændrer sig. I samtalerne undersøger vi, hvad der kan give mere nærvær, livsglæde og sociale forbindelser.
Stress, uro og bekymringer
Seniorlivet kan medføre en masse bekymringer – fx omkring helbred, økonomi, identitet eller fremtid. Sammen finder vi strategier til at håndtere disse tanker og følelser, så de ikke begrænser din hverdag.
Metoder i behandlingen
Behandlingen tilpasses altid den enkelte, og jeg arbejder med anerkendte metoder, der er evidensbaserede og fleksible:
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
En metode der hjælper dig med at forholde dig til tanker og følelser uden at blive styret af dem – så du kan fokusere på det, der betyder mest for dig.
EMDR-terapi
En metode, der kan være særlig gavnlig, hvis du har ubehagelige minder eller oplevelser, som stadig påvirker dit velbefindende. EMDR støtter hjernen i at bearbejde oplevelser, så de mister deres følelsesmæssige kraft.
Eksistentielle samtaler
En dialog med nærvær og udforskning af de eksistentielle temaer, som skaber mening og indhold i dit liv. Men som også rummer de eksistentielle vilkår, som vi alle har: livet, døden, frihed, ensomhed osv.
