Her kan du læse mere om EMDR som behandling
Leder du efter en psykolog der arbejder med EMDR nær Skanderborg? Jeg tilbyder EMDR-terapi til dig, der er påvirket af tidligere svære oplevelser, angst, stress eller følelsesmæssige belastninger. Mange vælger at opsøge en psykolog, der arbejder med EMDR, fordi metoden er veldokumenteret og ofte opleves som både nænsom og effektiv.
EMDR står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing og er en terapiform, der hjælper hjernen med at bearbejde oplevelser, som stadig sætter sig i krop og sind – også selvom de måske ligger langt tilbage i tiden.
Hvad er EMDR terapi?
EMDR er en psykoterapeutisk metode, som anvendes af psykologer verden over. Metoden bygger på forståelsen af, at overvældende oplevelser kan blive “fastlåst” i nervesystemet, så de fortsat kan udløse stærke reaktioner i nutiden.
Det kan blandt andet vise sig som:
angst eller indre uro
flashbacks eller påtrængende minder
lavt selvværd eller selvkritiske tanker
følelsesmæssig overvældelse eller følelsesløshed
kropslig spænding eller stress
EMDR hjælper med at bearbejde disse oplevelser, så de mister deres følelsesmæssige intensitet og fylder mindre i hverdagen.
Hvordan arbejder jeg som psykolog med EMDR?
I EMDR terapi arbejder vi med et minde eller en situation, som stadig påvirker dig. Samtidig anvendes bilateral stimulation – oftest ved øjenbevægelser, hvor du følger mine fingre, eller med lette berøringer på hænder eller knæ.
Som psykolog der arbejder med EMDR guider jeg dig trygt gennem processen. Vi arbejder med:
de tanker og overbevisninger, der knytter sig til oplevelsen
de følelser, der opstår undervejs
kroppens reaktioner
Mange klienter oplever, at minderne gradvist ændrer karakter og bliver lettere at tænke på uden at blive overvældet.
Hvordan kan EMDR hjælpe dig?
EMDR anvendes ofte ved:
traumer og chokoplevelser
PTSD og kompleks PTSD
angst, panik og fobier
stress og belastningsreaktioner
lavt selvværd og negative tanker om sig selv
sorg og følelsesmæssige eftervirkninger af svære relationer
Metoden kan bruges både ved enkeltstående hændelser og ved mere langvarige eller gentagne belastninger.
Fordele ved EMDR behandling
Mange vælger EMDR-terapi, fordi metoden ofte skaber mærkbare forandring på relativt kort tid og fordi du ikke behøver at genfortælle alle detaljerne i det svære, du har oplevet. Med EMDR er det din hjerne der gør arbejdet og vi giver den de bedste betingelser for at gøre det. Derfor arbejder vi i EMDR også helhedsorienteret med både tanker, følelser og kropslige reaktioner. Efter EMDR fortæller klienter om varige lettelser, når minderne er blevet bearbejdet, om større ro og overblik, og en anden, mere positiv selvforståelse.
Et EMDR forløb hos mig som psykolog
Et EMDR-forløb hos mig starter altid med en grundig indledende samtale. Her taler vi om dine udfordringer, dine ressourcer og hvad du håber, at få ud af terapien. Første gang skal jeg også lære dig at kende, så jeg kan hjælpe dig bedst muligt.
Inden vi arbejder med EMDR, sikrer vi, at du føler dig tryg i vores samarbejde, at tempoet passer til dig og at du har redskaberne til at være med og regulere følelser og uro.
EMDR kan stå alene eller kombineres med samtaleterapi, afhængigt af dine behov.
Kontakt mig for mere information om EMDR
Hvis du søger en psykolog der tilbyder EMDR nær Skanderborg og overvejer, om EMDR-terapi kan være relevant for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Jeg er under uddannelse i EMDR (afsluttes i foråret 2026) og arbejder under gældende faglige og etiske retningslinjer.
